Johan Bülow sælger lakridsimperium
Joe & The Juice-ejer er ny hovedaktionær i Lakrids by Johan Bülow.
Den nye ejer er kapitalfonden Valedo, der desuden står bag Joe & The Juice, men ingen af de to parter vil oplyse prisen.
- Det har været vigtigt for mig at sikre virksomhedens videre vækst med en partner, der har prøvet flere af de tiltag, vi skal gennemføre i de kommende år, siger Johan Bülow i en pressemeddelelse.
Lakrids by Johan Bülow har egne butikker i Danmark, Norge og Tyskland og virksomheden sælger desuden sin gourmetlakrids til over 1.300 specialbutikker i 22 lande.